6.1

Mit ønske var at komme i meget bedre form samt tabe mig til min normal vægt igen. Så jeg begyndte at prøve at finde ud af hvordan jeg kom bedst i gang med sådan et ”projekt”, og hørte tilfældigt om Randløv og Boesen, og undersøgte herefter nærmere hvad de stod for. Og det der med at man fik en personlig træner som lagde kostprogram og trænede en, 1 til 1, var bare lige mig.

Jeg havde dog et lille forbehold for om det der vægt-, styrke- og cirkeltræning lige var noget for mig, da jeg tidligere har været meget fysisk aktiv og altid har søgt sportsgrene hvor jeg blev forpustet og pulsen kom op, og har blandt andet løbet, cyklet og spillet en del squash. Jeg havde også prøvet at gå i motionscenter tidligere, med maskiner og vægte, men dengang var det ikke noget for mig.

Men her må jeg bare sige at det forbehold er gjort til skamme, og at jeg får rigeligt med sved på panden, bliver forpustet og får pulsen op, som jeg aldrig havde troet man kunne få ved den form for træning. Samtidigt er træningen sjov og varierende og jeg har aldrig været i så god form rent styrkemæssigt i både over- og underkrop, og samtidig har jeg også fået en rigtig god kondition. Herudover er mit fysiske- og psykiske velbefindende også blevet helt i top og mange af mine små skavanker er også væk.

Jeg startede i et 3 måneders forløb, hos Dennis som jeg har været meget glad for, og har indtil videre tabt mig 10 kilo og vi fortsætter nu jagten på de sidste 8 kilo.

Jeg har nu ændret mit forløb til at være fortløbende, da jeg syntes det er rigtig god træning og der altid er glæde, smil (og smerte J) og en perfekt stemning i træningslokalet, og jeg nyder at komme og blive ”tæsket” igennem hver gang.

Herudover må jeg også sige at jeg er imponeret over den høje faglige kompetence og viden der er, og at jeg føler mig særdeles tryg under træningen.

Jeg kan kun anbefale Randløv og Boesen, da det er et rigtig fedt sted at træne. Min kone går der også, og min bonusdatter starter om 14 dages tid.

/Per