success-what-people-think-it-looks-like-success-what-it-really-looks-like

Jeg har før fortalt om årsagen til fedme på bloggen; jeg opsummerer lige igen:

Moderne livsstil + genetik = fedme

Det kommer nok ikke som en overraskelse for dig; men jeg kan tilføje at genetik ikke er den største synder af de to.
Moderne livsstil dækker over mange ting – i dette blogindlæg vil jeg primært have fokus på de mentale og helbredsmæssige konsekvenser ved at være overvægtig.

De mentale konsekvenser handler i høj grad om de ting, du siger til dig selv, når lyset er slukket; er du glad for dig selv? Taler du pænt til dig selv?
De mentale udfordringer berører også dit miljø og dine omgivelser (familie, job, venner) samt arv; altså hvad dine forældre lærte dig.

Mange mennesker, overvægtig eller ej, er ikke glade for det de ser i spejlet, og det medfører en kæmpe negativ mental belastning. Du er din egen værste fjende og rigtig mange har en tendens til at sige ting sig selv, som de aldrig kunne drømme om at sige til mennesker omkring sig – og det kan være stressende og ødelæggende for ens mind-set og tro på sig selv.

De helbredsmæssige konsekvenser af den moderne livsstil er typisk lidt mere håndgribelige – de manifesterer sig som oftest ved sygdom. Måske ved du det ikke endnu; konsekvenserne viser sig først senere.

  • Begyndende insulinresistens som resultat af for lidt søvn, for meget stress og dårlig kost.
  • Forhøjet blodtryk og cholesterol.
  • Sexdrive er ikke-eksisterende
  • Mavetarmfunktion er dårlig, du kommer ikke på toilettet hver dag. Du er oppustet og din mave ligner en ballon.
  • Funktion af skjoldbruskkirtel er nedsat
  • Træthed / manglende energi

Alle ovenstående er symptomer på at ’noget er galt’ – som konsekvens af en uhensigtsmæssig livsstil med for meget dårlig mad, for lidt fysisk aktivitet og for meget stress over for lang tid.

Det er så her den smarte salgstale kunne komme om hurtige løsninger og quick fixes – men det er emnet for alvorligt til, for det findes ikke; der er ingen nemme løsninger.

At tabe sig og/eller smide fedt er ikke nødvendigvis nemt. Det kræver mange ressourcer og kræfter, det kræver vedholdenhed og det kræver kontinuitet.

Men du kan godt. Det kræver blot at du starter. Starter med at tale pænt til dig selv og starter med at behandle dig selv og din krop med den respekt, du fortjener.

Det er muligt at forandre din fysik og det er muligt at forandre dit selvbillede – men den eneste der kan tage beslutningen om at gøre det, er dig selv. Det er en rejse – og fordi du snubler undervejs, betyder det ikke at du ikke har flyttet dig. Find tilbage på ruten igen og fortsæt den rejse som du selv begav dig ud på.

Hvor vil du starte?

//Søren Randløv Petersen